Historie

Luthersk Mission startede her på egnen omkring 1870. Det første missionshus blev bygget i Esrum og ligger der den dag i dag. Græsted missionshus blev opført i 1875 og indviet d. 7 november samme år. Missionshuset indeholder en lejlighed hvis beboer altid har virket som pedel for missionshuset. Missionshuset har i store træk ikke været ændret i de første 90 år. Men midt i tresserne gennemførtes en tiltrængt og gennemgribende ombygning af huset. En større ombygning af østfløjen inkl. en tilbygning for enden af østfløjen blev gennemført. Lejligheden blev flyttet op på 1 sal. og er blev meget større og bedre end den gamle. Underetagen blev indrettet til sal, køkken og entre, i tilbygningen er der indrettet toiletter.

Den store sal er også ombygget og vendt om. Tidligere stod talerstolen mod vest (ud mod Mårumvej). Der var også en indgang i gavlen mod syd tidligere. Det kan tydeligt ses på murværket udvendigt. De gamle kakkelovne blev også fjernet formentlig samtidig med salen blev vendt. Denne ombygning er foretaget engang i halvtresserne. For nogle år siden blev alle vinduer i den store sal skiftet ud, en tiltrængt renovering som har sparet mange varmekroner i huset, og som pyntede meget.

De senere år er huset også undergået ombygninger og vedligeholdelse om end i mindre omfang. De unge ombyggede og indrettede et ungdomslokale midt i halvfemserne på første salen. Et dejligt lokale hvor den bærende trækonstruktion er blevet frilagt, dette giver en særlig dimension i rummet. På gulvet blev lagt et fint stavparketgulv som understøtter rummets charme og atmosfære. Derudover er rummet indrettet med et tekøkken, en hems, og en dejlig rummelig sofagruppe. Den store sal blev også midt i halvfemserne frisket op med nye farver og nye gardiner. Som det sidste er den gamle talerstol med tilhørende rækværk fjernet og erstattet af gennemgående trin og en mindre flytbar talerstol. Samtidig blev det gamle højtaleranlæg skiftet ud med et nyt med dertil hørende nye muligheder.

I november 2000 kunne vi fejre missionshusets 125 års jubilæum.

I 2008 kom der nyt tag på missionshuset.

I 2010 blev der indrettet et handicaptoilet ved den gamle indgang.

I 2012 blev der lagt nyt gulv i den store sal.

I 2014 fik vi et helt nyt køkken.

I 2016 fik vi nyt lyd-anlæg

I 2017 fik vi nye døre og vinduer

I 2018 fik vi renoveret toiletter, gang og trappe samt nye stole til den store sal

Missionshuset har gennem alle årene været rammen omkring et aktivt arbejde i LM regi. Omkring de forskellige arbejdsgrene, kan der læses andre steder her på hjemmesiden.